Er du ikke medlem?

Hvorfor være medlem af Ishøj Sportsfiskerklub

- Fordi Ishøj Sportsfiskerklub i løbet af godt 30 år, er blevet en af de største og mest aktive fiskeklubber på Vestegnen.

- Fordi vores medlemmer fanger mange og store fisk,
er faktisk flere medlemmer som er indehavere af danske rekorder.

- Fordi vi selvfølgelig også har medlemmer, som bare hygger sig med fiskestangen og glæder sig over en mindre fisk, eller bare det at være ude.

- Fordi du kan dyrke hyggeligt samvær og udveksle erfaringer med andre sportsfiskere.

- Fordi vi dyrker kystfiskeri, trolling, P/T fiskeri, specimen-, flue-, konkurrencemede- og havfiskeri, så det er altid muligt at støde på en ligesindet.

- Fordi vi har klubture til mange forskellige fiskevande, f,eks havture på Øresund og Kattegat, ture på de sjællandske søer, Put/Take ture, og meget mere.

- Fordi vi har en masse arrangementer i og omkring vores dejligt beliggende klubhus ved St.Vejleå, f.eks Sankt Hans- og sommerfest, klubaftener, foredrag i vinterhalvåret, vores hyggelige pensionistafdeling og meget andet.

- Fordi du kan deltage i klubbens løbende konkurrencer. Vi kårer hvert år vindere i disse tre kategorier: Årets Fisker, Klubmesteren samt Medemesteren.

- Fordi du får adgang til klubbens faciliteter som er: Fiskeret i St.Vejleå (landets bedste aborrevand) Fiskeret i Vallensbæk søerne og Hakkemosen, adgang til noget af Europas bedste trollingfiskeri i klubbens egen trollingbåd, mulighed for at låne klubbens to veludstyrede alu-joller og du kan få nøgle til vores klubhus, som er det store omdrejningspunkt i Ishøj Sportsfiskerklub.

- Fordi du igennem vores medlemskab af SU, får adgang til et stort antal sø- og havbåde samt fiskeret i mange søer og åer, samt en masse rabatordninger. Se meget mere om SU på deres hjemmeside: www.fiskeren.dk

Kort sagt, fordi der altid i Ishøj Sportsfiskerklub, er et tilbud som passer dig.

Kontingent: Helårligt

Senior : 600,00 kr.
Junior: 250,00 kr.
Pensionist: 500,00 kr.
Familie: 700,00 kr. Kan omfatte op til fire personer, to voksne og to børn, som skal være registreret på samme adresse.

Indmeldelsesgebyr:
Senior og familie: 100,00 kr.
Pensionist: 50,00 kr.
Junior: 0,00 kr.

Ved indmeldelse efter 1. juli betales der ½ kontingent.
Ved indmeldelse efter 1. november betales der 100 kr. + efterfølgende års kontingent.

Husk at meddele det, hvis du er efterlønsmodtager, førtids-eller folkepensionist.

For at få tilsendt girokort kan du udfylde nedenstående eller kontakte formanden:

Steen Lyngsø
Telefon 22548185

Email: ja-regnskab@live.dk

OBS: NEDENSTÅENDE SKEMA ER IKKE AKTIVT I ØJEBLIKKET, SÅ SEND EN MAIL TIL KASSEREN PÅ OVENSTÅENDE MAIL HVIS DU ØNSKER MEDLEMSKAB. DU KAN OGSÅ RINGE TIL 22548185.

Skriv gerne hvilket medlemsskab du ønsker, altså senior-, junior-, pensionist- eller familiemedlemskab.

Ved familiemedlemskab skal du huske at opgive navn og fødselsdato på de personer som skal være omfattet af medlemskabet.