I Ishøj Sportsfiskerklub, bliver der hvert år kåret en klubmester.
Denne person bliver fundet gennem nogle ture i lokalområdet, hvor de fangede fisk bliver tildelt point. Pointsystemet favoriserer den alsidige lystfisker, så det er den person, som kan variere sit fiskeri i løbet af årstiden og selvfølgelig den pågældende dag, som i den sidste ende løber med titlen.

Nu er disse ture ikke kun for den hardcore konkurrencefisker, der er rent faktisk også meget hygge på disse dage, så turene er bestemt også for dem, som bare vil ned og fiske, samt have noget hyggeligt samvær med klubkammeraterne.

Regler for klubmesterskabet:

– Der kåres en klubmester i følgende kategorier:
Senior – Junior – Pensionist.

– Der kan indvejes 3 fisk i hver art pr. tur. Der gives
3 point for hver påbegyndt 100 gram.

– Den der har flest point efter den sidste gældende
afdeling, er årets klubmester i sin kategori.

– Det fremgår af turprogrammet, hvilke turer der er
gældende til klubmesterskabet.

– forfodring dagen før til egen fordel, eller omgå “etiske” regler er bestemt ikke velset.

– Det fremgår i turprogrammet, hvilke regler der er gældende på den pågældende afdeling.

Kontakt. Morten Schultz 53824809

Præmier for det samlede klubmesterskab er gavekort til Sport Dres – Klubben har købt gavekortene med rabat, så der kan ikke forventes yderligere rabat i butikken. Første, anden og tredjepræmie er: Junior, 750, 600, 400, Senior 1500, 1250 og 1000, Pensionist 1000, 800 og 600 kr