ISK nyheder

Årets Fiskere 2006, 07-02-2007

Så er de forskellige årskonkurrencer i Ishøj Sportsfiskerklub blevet endeligt gjort op. Der er blevet fanget utrolig mange flotte fisk i 2006, men især et medlem har skilt sig ud i konkurrencen om at blive Årets Fisker. Det er Ulrik Nielsen som har fanget den ene store fisk efter den anden, flottest var hans verdensrekord karusse på 3,95 kilo. Han tager titlen, med god margen ned til Thoke Wistoft som blev nr. to, på trediepladsen kommer Steen Lyngsø. En komplet oversigt kan ses under konkurrencer her på siden.
På juniorsiden var det Danny Ploug som tog titlen foran Kristoffer Hansen. Da det endelige resultat blev gjort op, var der bare et enkelt point mellem dem! Og jo, der er blevet regnet efter. Resultaterne i Klubmesterskabet og Trollingmesteren er tidligere blevet offentliggjort her på siden, men kan det også ses under konkurrencer.
Alle præmierne til de dygtige fiskere, bliver uddelt på generalforsamlingen d. 20 februar.


Alle ISK nyheder