ISK nyheder

Flere fangstrapport vindere., 19-08-2008

Så er vinderne af fangstrapport konkurencen for maj, juni og juli måneder fundet. Maj måneds vinder blev Gorm Siiger, for hans rapport fra Nordsøen om fangsten af den nye klubrekord for havkat på 9,40 kilo. I juni måned er det Torben Normark Hansen som bliver præmieret, for hans fine turbeskrivelse fra klubbens trollingbåd på Køge Bugt. Juli måneds vinder bliver Thoke Wistoft, for hans rapport om den fantastiske græskarpe på 15,92 kilo.
De tre vindere får hver tilsendt et gavekort på 250,- til Sport Dres.

Du kan måske vinde det næste gavekort. Hvis du har fanget en fisk eller har oplevet noget spændende på en fisketur, som du mener vil interessere andre, så tøv ikke med at indsende en rapport. Det behøver ikke nødvendigvis at være en kæmpefisk som du skriver om, alt har interesse, idet jo flere rapporter og beretninger vi har, jo bedre og mere interessant bliver hjemmesiden at læse for alle.
Du må meget gerne vedhæfte et billede, men det er bestemt ikke et krav for at komme i betragtning til månedens præmie. Rapporter og beretninger uden billeder er således også meget velkomne.
OBS: Hvis du kun har papirbilleder, så er det ikke noget problem, idet de så bare bliver scannet ind.



Alle ISK nyheder