ISK nyheder

Top 5 listen godt i gang., 13-04-2009

Ishøj Sportsfiskerklub´s nye TOP 5 liste er kommet godt fra start. Der er allerede kommet mange fine fisk på listen, som kan ses under menuen "konkurrencer" her på siden.

Varmen har sat fuld fart på meget af fiskeriet, så det er bare med at komme ud til fiskevandene. Husk at sende en rapport her til siden, det er altid sjovt at følge med i hvad de andre går og fanger

Herunder kan du se betingelserne for at komme på TOP 5 listen:

Der kan tilmeldes fisk i 15 arter, som er fordelt på 8 ferske og 7 salte arter, så det er det mest alsidige medlem, som står med de fleste point ved årets afslutning.

Det er de 5 største tilmeldte fisk på listen ved årets udgang som er pointgivende, således at fisken på 1. pladsen giver 5 point, nr. 2 giver 4 point og videre ned til nr. 5 som giver 1 point. Det medlem som står med flest point ved årets udgang er således vinder af årets TOP 5.

Der vil også blive trukket lod on nogle fine præmier blandt alle fisk som står på listen ved årets udgang

Det samme medlem kan godt have flere fisk på listen i den samme art, idet det altid er de fem største fisk som er fanget af ISK medlemmer som figurerer på TOP 5 listen.
Listen vil blive opdateret så ofte som muligt.

Der skal altid medfølge et billede af fisken for at den kan komme på listen og fisken skal selvfølgelig være fanget på sportslig vis.
Fisken skal være tilmeldt senest 1 måned eter fangsten.

Så nu er det bare med at få tilmeldt nogle fisk til denne liste. Der vil være nogle fine præmier til de bedste ved årets udgang, men bare det at komme på listen, vil selvfølgelig være noget af bedrift, når man tænker på alle de skrappe fiskere som vi har her i klubben.

På grund af den sene start på årets liste, kan der meldes fisk til listerne fra årets første måneder, indtil den 15. april.


Alle ISK nyheder