ISK nyheder

FISKEDYSTEN 2011, 18-01-2011

FISKEDYSTEN er en venskabskonkurrence mellem Sorø Lystfiskerforening og Ishøj Sportsfiskerklub. ISK blev ”udfordret” til denne dyst i efteråret 2010 og vi tog selvfølgelig straks imod udfordringen.

Vi havde tidligere en lignende konkurrence mod NS 48 fra Næstved, hvor vi jo gjorde det ganske godt.
I de år som denne konkurrencen kørte, var den en stort aktiv for Ishøj Sportsfiskerklub.
Den gav en stor aktivitet i klubben og der var en stor interesse for fangsterne og stillingen, så den blev et stort samlingspunkt i disse år.

Det var også en konkurrence som der fulgt med i fra mange sider, idet der fra begge klubbers side, blev fanget en masse virkelig imponerende fisk og mange nye vande blev fundet i jagten på de pointgivende eksemplarer.

Det er netop disse faktorer som gør en sådan venskabskonkurence til et stort aktiv for klubberne
Så vi ser frem til en spændende dyst med vores venner fra Sorø og der er ingen tvivl om, at vi skal tage os gevaldigt sammen, hvis vi vil stå øverst på resultatlisten når året er omme, idet det er en samling rigtig dygtige lystfiskere som går rundt nede i Sorø og omegn.

Herunder de enkle regler der er gældende for FISKEDYSTEN, samt de arter som er pointgivende:

Konkurrenceperioden er 1. januar til 31. december 2011

Følgende arter tæller med i konkurrencen:
- Aborre
- Brasen
- Gedde
- Havørred fra både salt- og ferskvand
- Hornfisk
- Ising
- Karpe
- Lange
- Makrel
- Rødspætte
- Sandart
- Gråskalle
- Skrubbe
- Suder
- Torsk

Pointsystemet er således indrettet, at der vil blive givet point til de 5 største fisk i hver art, så der er 5 point for en førsteplads, herefter falder det med 1 point for hver placering. Den klub som så har den højeste pointsum ved årets afslutning, er således vinde af årets FISKEDYST.

Fisk skal være fanget i Danmark eller fra både som er udgået fra dansk havn, for at være gældende i konkurrencen.

Fisk skal være korrekt kroget i munden, for at være gældende i konkurrencen. Fejlkrogede fisk tæller derfor ikke.

Fisk fanget i fredningstid tæller ikke med i konkurrencen. Skrubber tæller ikke med i konkurrencen hvis de er fanget mellem 15/1 og 15/5, rødspætter mellem 15/1 og 30/4

Fisk skal være tilmeldt med billede til konkurrencen senest 1 måned efter fangsten for at være gældende.

Stiilingen vil løbende blive opdateret når fiskene tilmeldes. Steen Lyngsø fra ISK er ansvarlig for dette, så alle fisk skal være Steen i hænde inden for tidsfristen for tilmelding. Den opdaterede stilling, samt billeder af de pointgivende fisk, vil kunne ses på klubbernes hjemmesider.

FISKEDYSTEN´s tabende forening, skal stå for et arrangement for den vindende forening i det efterfølgende år.

Knæk og Bræk



Alle ISK nyheder