ISK nyheder

Samarbejde med Sorø Lystfiskerforening, 29-09-2014

Samarbejde med Sorø Lystfiskerforening

Sorø Lystfiskerforening (SLF) og Ishøj Sportsfiskerklub (ISK) har fra efteråret 2014 indledt et samarbejde, som betyder at de to foreningers medlemmer får adgang til endnu flere faciliteter og tilbud.

Aftalen indebærer bl.a. at medlemmerne får adgang til at fiske i begge foreningers fiskevand.
SLF´s medlemmer kan nu fiske Store Vejleå, på "campingen" i Ishøj havn og i Hakkemosen.
ISK´s medlemmer kan fiske fra land og fra båd i Sorø sø, Tuel sø og
Pedersborg sø.

Vi har valgt at gøre det så nemt som muligt for medlemmerne, så det
kræver blot at man medbringer/fremviser sit medlemskort når man fisker i den anden forenings vand. Med hensyn til reservation af både og nøgler til Sorø´s både, kommer der nærmere information til ISK´s medlemmer.

Vi har også aftalt at vi fisker et par "venskabs dyster" mod hinanden i løbet af året. Om foråret fisker vi i Ishøj og om efteråret er det i Sorø det foregår.
Der er også planer om at lave nogle fælles ture og om et øget samarbejde mellem vores juniorer.
Alt i alt, er der lagt op til et spændende og konstruktivt samarbejde mellem klubberne i de kommende år, som både byder på nogle gode sociale aktiviteter mellem klubberne og flere tilbud på facilitets siden til medlemmerne.


Alle ISK nyheder