Seneste Nyheder

Familieturen 2016, 11-10-2016







D. 1. oktober havde vi vores familietur til Simons P/T og hele 80 personer deltog denne dag.
Vi vil starte med at takke alle jer der deltog i arrangementet og en stor tak til alle de forældre der er stået tidligt op for at bringe deres børn ud til søen samt bagt kage og hjulpet på dagen, der er blevet ydet en stor indsat for at få dagen til at blive til noget. Det er et større arbejde, som kun kan lykkes ved fælles hjælp.

Konkurrencen startede kl. 7.00, og der gik ikke længe før de første fisk kom på land.
Det havde været en kølig nat, så mosekonen bryggede lystigt hele morgenen, og først op ad formiddagen fik solen overtaget, og det blev en skøn dag. Fiskene blev dog som vanligt lidt træge senere på dagen.
John Wiedell kom hurtigt op med en fisk på 7,3 kg, hvilket viste sig at blive dagens største. Axel havde taget sin bror Nikolas med, og han præsterede at fange dagens største junior-fangede fisk på hele 6,5 kg. Der blev hygget og fisket - nogle skulle arbejde hårdt for at få fiskene i tale, andre var heldigere eller mere øvede i Put & Take fiskeriet.

Mange forældre og Malene havde bagt kage, så der manglede ikke noget til kaffebordet, og juniorlederne startede grillen op, så pølser og brød med tilbehør kunne være klar til de sultne fiskere.
Der blev solgt lodsedler, og alle 300 lodder blev solgt, hvilket gør godt i juniorkassen.
Så blev det tid til uddeling af præmier, resultatet blev således:

Seniorer:
1. John Widell 7,30
2. Michael Holm 5,35
3. Steen Lyngsø 5,30

Juniorer:
1. Nicolas 6,5 kilo (Otto var i gave humør og havde udlovet 350 kr til største junior fisk)
2. Frederik 5, 2 kilo
3. Marcus 4,4 kilo

Pensionister
Børge Lyngsø 4, 45 kg
Poul 0,9 kg

Resten af præmierne gik til lotteriet.
En stor tak til sponsorerne.
Sport Dres, Hunters House, Jan & Bo, Lindes totalindretning, Geoff Anderson, Fair point, Lubbe, OG Paint, Ringsted Fiskeland , Hvidovre Sport, Kenn "munken" , SUS90 , Fisk og Fri, Fyrholm, Simons Put & Take, Flemming Eriksens fiskehandel, Fairpoint (Westin) og Otto

Knæk og Bræk
Jakob Dreyer Pedersen