Seneste Nyheder

Venskabsdysten mod Sorø, 29-11-2017






Søndag d. 12. november havde vi vores venskabsdyst med Sorø Lystfiskerforening.
ISK stillede fuldt hold, så vi var 10 mere eller mindre morgenfriske gutter fra Ishøj, som mødtes med vores venner fra Sorø til morgenbord i deres dejlige klubhus ved bredden af Sorø sø.

Efter morgenmaden fordelte vi os i bådene på Sorø og Tuelsø. De fleste ville gerne over på Tuel, idet der var chance for en sandart der.
3 både med ISK fiskere valgte dog Sorø sø, med tanke på at jage gedderne der.

Jeg fiskede selv på Sorø sammen med Søren og her startede fiskeriet lidt sløvt. Vi skulle lige rundt og lede efter fiskene, men da de først var fundet, kørte det fint.
I løbet af de næste timer fik vi 14 gedder ombord, så det var ganske underholdende.
De øvrige både på søen fik også gedder ombord, ikke helt så mange, men stort set alle fik fisk.

Vi var tilbage ved klubhuset kl. 14.00 og her var vi spændte på at høre hvordan det var gået på Tuel sø. Meldingerne herfra lød på at det ikke havde været nemt, så der var ikke kommet så mange fisk op derovre.

Mens vi havde været på søen, var der blevet lavet en lækker gryderet til de sultne lystfiskere, så det blev indtaget med stort velbehag i klubhuset.

Efter maden var præmieuddeling. Der var præmier til de 3 med flest point for arter.
Her blev Dennis og Brian fra Sorø nr. 1 og 2, mens vores Bent Hytholm blev nr. 3.

Der var også præmier til de : største gedder og her fangede Søren Græsborg fra ISK den største på 7,8 kilo, Steen Lyngsø blev nr. 2 med en gedde på 6,90 kilo, mens Dennis fra Sorø blev nr. 3 med en fisk på 4,90 kilo.
Søren fik også en gedde på 6,82, men der var kun 1 præmie pr. person.

Tak til Sorø for en rigtig god og hyggelig dag, vi glæder os til i kommer på besøg i Ishøj til marts