Seneste Nyheder

Regnbuer på stribe., 06-05-2006

I dag var der Put and Take tur på klubprogrammet. Der var ikke mange tilmeldt, men Lars og Steen besluttede, at de ville afsted alligevel. Klokken 05.10 stod de ved vandet og startede fiskeriet. Efter et par agnskift, fandt de den rette metode for dagen. Lars fik de første to fisk og derefter fik Steen også gang i fiskeriet. Efter ca. to timer, var det en anderledes tung fisk som havde taget Steens agn. En lang og tung fight begyndte og nu opdagede de at fangstnettet lå i bilen. Lars stak afsted i løb og kom kort efter prustende tilbage med nettet i hånden, han var helt overbevist om at løbeturen havde kostet minimum 2 år af hans levetid!. Fisken var dog ikke klar til landing endnu, men efterhånden begyndte den at vise træthedstegn. Nu lagde fisken sig på siden i overfladen og Lars var hurtig med nettet. Yes, fisken var vores. Hvilken fisk, en flot blank steelhead med stort set hele finner. Frem med vægten som viste 9 kilo rent. Fiskeriet fortsatte og snart var det nødvendigt at købe to nye fiskekort, idet det den tilladte mængde fisk var fanget. Nu var det Lars tur til at mærke det tunge sug fra en større fisk, men efter kort tid efter stod den desværre af igen. Lars krogede dog en god fisk lidt senere og denne gang blev den hængende og efter en glimrende fight, kunne Steen nette en flot regnbue på 5,10 kilo for ham. Nu var dagen fuldendt og med 8 flotte ørreder hver i posen, kunne vi godt tillade os være en smule fiskemætte. Udover de nævnte fisk, genudsatte vi 8-9 stykker, ved forsigtigt at løsne krogen i vandkanten med en tang. En herlig tur med nogle virkelig flotte fisk


Alle nyheder