Seneste Nyheder

Øresund, 14-07-2006

Den 8. juli havde vi en klubtur på Øresund med ”Havlit”. Det var meningen at det skulle være en ”buletur” efter de store sommertorsk, så der var afgang fra Helsingør havn klokken 04.00! Netop dette fiskeri, er ofte bedst i de første lyse timer. Det var med en stor optimisme at vi startede turen, idet at den seneste tids fiskeri havde været rigtig godt. Nogle dage forinden, havde ”Havlit” fået ikke mindre end 300 torsk på op til 10 kilo. De forskellige pladser, hvor sommertorskene normalt holder til blev gennemsøgt, men der var absolut intet at se på ekkoloddet. Efter et stykke tid, blev kursen sat ned mod Kobberværket, her mente skipperen at der kunne være lidt fisk. Da vi kom frem, fandt vi da også lidt småbuler, men det var bestemt ikke det vilde fiskeri. Desværre havde fiskeriet vendt fulstændigt i sundet på denne dag, vi kunne høre over radioen at de andre både som var på vandet, også havde store problemer med at finde og fange fiskene. Efter nogle timer var der dog kommet lidt mindre fisk i kurvene og dagens topscorer fra ISK, blev Renè som fangede tre torsk


Alle nyheder