Seneste Nyheder

Super brasenfiskeri, 03-08-2006

Den sidste lørdag i juli, stod Ishøj Sportsfiskerklub som arrangør, for et 8 timers parmedestævne i Ringebæk sø. Der blev som navnet antyder, fisket i 2-mandshold, hvor begge fiskere måtte fiske samtidig. I strandsøerne er der normalt mange fisk, men op til denne dag, var der blevet snakket en hel del om, hvordan fiskene havde reageret på de sidste ugers hedebølge. Var de søgt ud i Køge bugt for at finde køligere vand eller var de stadig herinde. Efter lodtrækningen om fiskepladserne blev der pakket ud, målt dybder og blandet forfoder i stor stil. Præcis kl. 08.00 lød startsignalet og de første foderkugler brød overfladen. Der gik ikke længe, så var de første fisk i keepnettene. De skulle hurtigt vise sig at fiskene bestemt ikke havde forladt Ringebæk sø, idet der virkelig var gang i brasenerne. Især Dan og Lars på den ene kant havde fået gang i den, men inde på midten fulgte Søren og Ole godt med. Som timerne gik, stod det klart at dagens vindere skulle findes mellem disse to hold. Fiskeriet havde været fantastisk og det med stor spænding at indvejningen startede. Vejenettet skulle løftes en hel del gange, men til slut kunne der gøres status for en superdag. Dagens vindere blev Lars Christensen og Dan Rasmussen som havde fanget 159 kilo!! På andenpladsen kom Søren Hansen og Ole Gregersen med 107 kilo, godt gået på en midterplads. Strandsøerne havde igen vist sig som et perfekt medevand, måske et emne til et DM-stævne. Det er nok et af de mere retfærdige og ens fiskevande, at afholde medestævner i. Efter indvejningen var der præmieuddeling i klubhuset, hvor de bedst placerede fik del i et rigtig flot præmiebord. En stor tak til sponsorerne: Sport-Dres, Mede Niels, Grejboksen, Sensas Stig og OG Paint.


Alle nyheder