Seneste Nyheder

En tur i "Hans`s hemmelige", 30-08-2006

Vi har modtaget en beretning fra Steen Toftdal, om en tur hvor han var gæst ved Hans`s hemmelige karpesø. Her er historien med Steens egne ord:

Fredag formiddag hentede jeg en anhænger, pakkede mit karpe grej og kørte ud og fik Hans og alle hans foder spande, grej m.m. proppet i bilen og kørte op til søen. Vel ankommet i høj sol, gik vi ned for at finde ud af hvor vi skulle ligge. Ved den første plads, så vi en karpe svømme forbi, og så kom fiskefebereren rigtig frem. Jeg fik den plads hvor vi så fisken, og Hans tog en plads ca. 100 m fra mig. Vi fik sat det hele op og Hans var ude i sin lille (meget meget lille) gummi båd, hvor man skulle have gummistøvler på for ikke at få våde fødder. Han var ude for at kigge efter et par gode foderpladser, og for at få lagt et par makører ud, så vi kunne fodre op fra land. Vi var lige blevet klar med det hele, da det begyndte at vælte ned med vand. Så meget at jeg måtte hente en presenning og ligge hen over min bivi, jeg måtte enddog grave en kanal, som kunne få vandet til at løbe væk fra min plads.

Første nat hørte jeg ikke noget fra mine bidemelder. Ovre fra Hans havde jeg heller ikke hørt en lyd, så jeg gjorde store øjne da han fortalte mig, at han havde fået flere karper på land og mistet nogle. Efter noget tid begyndte den ene af mine bidemeldere at hyle op og jeg satte i løb, fik fat i stangen og fik en ny personlig rekord "i and"...........Andemor med fem stk. store ællinger åd løs fra min foderplads og en var blevet kroget rigtig i undernæbbet. Så efter en tur på land og falckkassen fremme, var anden så god som ny. Og som tak lå de på foderpladsen igen efter 15 min !!!!!
Men Hans fik fisk igen.Og igen hylede hans bidemelder så jeg flere gange måtte ud og hive karpen fri fra grøden, som der var utroligt meget af. På et tidspunkt lå Hans ude i sin båd for at finde sin foderplads. Og igen hyllede en bidemelder, jeg tog stangen og efter at have fået stoppet det lokomotiv, og Hans fik den ud af grøden, sejlede han ind til land hvor han kunne nette min nye pr karpe. Godt nok på Hans`s stang, men ind kom den og vægten stoppede på 11,6 kg .......... Næste dag var det det samme. Jeg hørte ikke en lyd ( andemor + ællinger var tilbage) og hos Hans lå to karpesække i vandet ( Hans kan det lo....!! ). Og imens han sejlede ud, gentog det samme sig som dagen før. Og denn gang fik jeg en rigtig flot spejkarpe på 10 kg, igen fanget på Hans`s stang.....af mig.

Så måtte der ske noget nyt. Jeg flyttede om på den anden side af søen, fik slæbt stænger, foder, net og rodpod ned. Fik sejlet mine agn ud. Så gik der kun en halv time så hyllede den ene bidemelder. Modhug ....... en stor og tung karpe var blevet kroget .........Hans ud i sin gummibåd, fik fisken fri fra grøden, som selvfølgelig svømmer derind igen. Hans forsøger igen at få karpen fri, men krogholdet smutter... og krogen jager lige ind i gummibåden og laver et godt hul .........Hans kunne have fået guld ved OL, så hurtigt som han kom ind .
Vi blev enige om at pakke sammen, for der var ingen grund til at fiske mere når vi ikke kunne få fisken fri, hvis den gik i grøden. Vi fik lige pakket sammen og lagt det hele i bilen, da styrtregnen kom. Hans fik mange fisk på land fra ca. 4 kg og opefter. Blandt andet en flot skæller på 9,2 kg. men mistede også mange.
Alt i alt en meget våd, men rigtigt god tur som jeg håber vi kan gøre om igen.





Alle nyheder