Seneste Nyheder

Den første på kystflue., 08-10-2006

Efter at Danny Ploug er flyttet med familien til Fakse Ladeplads, er de nye fiskemuligheder i området blevet afprøvet flittigt. I sommers havde han stort besvær med at få havnens rimter til at hugge, men så prøvede han med fluestangen og med den hjemmekomponerede flue ”Brødfræseren” kom der endelig store fisk på land. Sidste lørdag var han så med på klubbens årlige familietur, som denne gang gik til Ørsted Ørredvand. Her var fluestangen også i aktion, og han slog mange af de gamle gavede denne dag, der kom nemlig to flotte ørreder på land. Dagen efter gik turen som så mange gange før, ned til området omkring havnen i Fakse Ladeplads. Opmunteret af den fine fangst fra den foregående dag, var det også fluestangen som var blevet medbragt til dagens fiskeri og håndelaget havde han ikke glemt fra dagen før. Det blev nemlig til en flot kystørred på 1,325 kilo, den første på fluen, men garanteret ikke den sidste. Et stort tillykke til Danny, vi glæder os til at høre mere fra dig.


Alle nyheder