Seneste Nyheder

Fiskedysten, 05-03-2007

Den 3. marts skulle NS 48 være vært for ISK, i et arrangement i forbindelse med deres nederlag i Fiskedysten 2006. Otte mand fra ISK mødte op i ens ”hånetrøjer” til morgenmad i NS 48` klubhus, godt nok lidt forsinket, idet der var en enkelt bil som havde taget en forkert motorvej!, måske et emne til årets kvajepokal. Næstveddrengene stillede noget skuffende for os, ikke særligt talstærkt op til dette arrangement, de var efter sigende, ikke meget for at stille op til hån på hjemmebanen. Men de kan vel lige så godt vænne sig til det. Nå, men efter morgenmaden fordelte vi os i området omkring siloerne, for at finde fiskene. Søren mistede en helt oppe i strømmen, så kort efter blev der kaldt til samling heroppe. Dan mistede desværre kort efter også en helt, som røg af i overfladen. Strømmen var ganske kraftig heroppe og det gør det bestemt ikke nemmere at få heltene landet sikkert under sådanne forhold, idet de er meget ”skøre” i munden. Lars fik nu et par rimter på sin flådfiskede orm og pludselig fik han et anderledes hug. Det viste sig kort efter at være en helt, enddog et rigtig flot eksemplar, som blev fightet forsigtigt i strømmen. Det lykkedes Lars at få fisken ind til det ventende landingsnet og jublen brød løs i ISK lejren. Vægten viste 1,30 kilo og det var rent faktisk sæsonenes største helt i åen indtil nu. En herlig fisk at få på listen i dette års Fiskedyst. Det blev til yderligere et par rimter og en flot gråskalle til Dan på 0,760 kilo. Klokken nærmede sig efterhånden 13.00 hvor der var frokost i NS 48 klubhuset, så vi indstillede fiskeriet og kørte derud. Her var der en gang varm Bøf Stroganoff klar, det gjorde godt i de efterhånden sultne maver. Efter lidt hygge blev kursen atter sat mod Ishøj og hjemme i klubhuset blev årets mål i Fiskedysten hurtigt sat. I år skal den igen have fuld gas, så de kan godt indstille sig på at de skal stå tidligt op dernede sydpå, hvis de skal overtage håneretten fra ISK.


Alle nyheder