Seneste Nyheder

Jerk - Bait seminar, 15-05-2007

I søndags havde ISK i samarbejde med Sport Dres arrangeret et ”Jerk Bait seminar”. Det blev afholdt i Jægersøen hvor den kendte svenske Jerk-ekspert Stefan ”Trumman” Trumsted, fortalte om fiskeriet, gennemgik grejet og demonstrerede ”live” fisketeknik fra broen.
Denne fisketeknik som er helt ny i Danmark, har i de senere år fået sit store gennembrud i Sverige. Det er et rigtigt actionfiskeri, hvor hugget både kan ses og mærkes direkte i stangen, på grund af den særlige teknik og det specielle grej, som består af en kort stiv stang og en uelastisk fletline. At de desuden også giver nogle helt fantastiske fangster gør det bestemt ikke ringere!
De ca. 40 fremmødte fik fuld valuta for fremmødet og der var da også en hel del, som straks investerede i noget grej til dette fiskeri.
Dette fiskeri er helt sikkert noget som vi tager op igen på et senere tidspunkt, så hold øje med hjemmesiden, hvor det vil blive annonceret i god tid.


Alle nyheder