Seneste Nyheder

Sæsonens sidste karper !, 15-10-2007

Ulrik og Thoke har brugt en del tid på de store karper i år. Efter et par halvsløje ture, var det på tide at få noget flex på klingen. Thoke fortæller her om turen:

Efter at have brugt hele foregående weekend i en sø, hvor der ifølge rygterne skulle gå nogle store skælkarper, men hvor mit eneste run var en spejler på 6,8 og Ulriks eneste run, var da jeg i samarbejde med et vindstød kværnede hans ene line i elmotoren, var det blevet tid til at få lidt selvtillid tilbage.
Derfor blev vi enige om at tage en weekend i en af Outdoor living's grusgrave, hvor der går en masse fisk i mellemklassen. Det regnede stort set hele weekenden, men vi var forberedt og havde både vandtæt og åndbart tøj på, samt en ekstra parasol med, som vi kunne sidde under.

Fredag eftermiddag og aften blev brugt på at finde nogle gode spots, og det var nemmere sagt end gjort. Der var rigtig meget grøde i grusgraven, og den sidste stang blev først lagt i efter det var blevet mørkt.
Første nat fik Ulrik 3 fisk og jeg fik en enkelt, alle fisk var spejlkarper mellem 6,5 og 8,4 kg. Lørdag brugte jeg på at indhente Ulrik. Først fik jeg en spejler i samme størrelse som de øvrige og senere på dagen fik jeg en skælkarpe på 6,74.
Lørdag aften var stillingen således 3-3. Ved 22-tiden smed jeg en fisk og efterfølgende fik Ulrik inden for en halv time to fisk på samme stang. Først en spejlkarpe omkring de syv og derefter en spejlkarpe på 10,3. Da vi lagde os ind i bivy'erne var stillingen 5-3 til Ulrik, det fik jeg dog rettet op på i løbet af et par timer med en spejlkarpe på 10,1 og en fisk omkring de 7 kg, som valgte at gå ind i markøren under fighten.

Turen endte således med 10 fisk og stillingen med 5-5. Alle fisk blev taget på hjemmerullede scopexboilie og tigers.



Alle nyheder