Seneste Nyheder

Trippelhug !!!, 27-11-2007

Michael Vindfeldt var på en "debuttur" på Østersøen i sin nye båd. Det blev en tur som tegner godt for det fremtidige fiskeri. Her er Michaels egen beretning fra turen:
Team Vindfeldts nye "fiskemaskine" skulle nu for alvor bestå den store prøve efter fangsten efter Laks. Efter et meget blæserigt efterår var det blevet vejr til en lille tur i Østersøen sammen med min gode ven og "gast" Ole Larsen fra den Jyske hede. . .
Vi løb ud af havnen ca. kl. 7.30, og forsatte mod nordsiden af Bornholm. Her satte vi grejerne, og fiskede rundt nordvest "Tejnestenen" Vandet var ca. 8 grader, så den side af sagen skulle være ok!
Den første Laks tilbød sig, og da det var første gang der var bud efter Laks fra den nye båd, var det "skippers" tur til at klare kampen. Det skulle vise sig at være en lang slank Laks på rund 8,7 kilo og ca. 102 cm lang. Det næste hug der bød sig viste sig hurtigt at være en torsk, der fik sin frihed igen.
Kort tid efter da vi lige skulle omrigge "sagerne" opdagede vi at jeg havde fanget en stor Makrel på ca. 950 gr.
Senere samme dag skulle det vise sig at vi fik "trippelhug" Stor panik bredte sig i båden, da der pludselig var flere Laks der dansede "lambada" på vandet. Da vi var lidt sene om at opdage at der var hug på tre stænger, fik den ene Laks sin frihed igen. . . De to andre blev nettet og hivet indenbords. . .

Vel, men sen i havn, kunne vi (gasten Ole) rense fire laks, hvor toppen lå på de 8,7 kg, tre mindre 5-6 kilos samt en Makrel på ca. 950 gr.



Alle nyheder