Seneste Nyheder

Fiskedysten 2007 afgjort, 15-01-2008

Så er Fiskedysten 2007 afgjort og det blev igen med ISK som vinder. Årets konkurrence har budt på en imponerende række fisk som f.eks. fem aborrer over to kilo, fem gedder over 12 kilo, sandart på 6,80 kilo, fem brasen mellem 5,9 og 7,20 kilo, ål på 2,05 kilo, rimte på 3,05 kilo, laks på op til 14,50 kilo og en lang række andre imponerende fisk, så det er bestemt en bedrift at vi kan lade os hylde som vindere endnu engang. Den venskabelige dyst startede for 3 år siden, da ISK blev udfodret til dyst af NS 48. Handsken blev samlet op, men vi var da slet ikke sikre på om vi kunne hamle op med de skrappe drenge dernede sydfra, men forsøget skulle da gøres. Det er da egentlig gået meget godt siden , for da Fiskedysten 2007 blev gjort endeligt op, kunne vi fejre et ægte ”hattrick”, idet vi vandt for tredie år i træk. Den samlede stilling og billeder af allede pointgivende fisk kan ses her på siden under konkurrencer.
NS 48 stiller op igen i 2008, men skal vi ikke se om vi kan ”snuppe” den for fjerde gang, så husk endelig at melde dine fisk til. Vi har et hyggearrangement med NS 48 d. 8. marts, her skal vihave uddelt vandrepokalen og måske en lille smule hån. Mere om dette i turprogrammet.


Alle nyheder