Seneste Nyheder

Team Frevic på bugten., 23-04-2008

Trollingfiskeriet efter havørreder på Køge Bugt, har givet mange flotte fisk i den stigende vandtemperatur. Carsten Dinesen tog en tur på bugten i søndags og det kastede da også en flot fisk af sig. Her er Carstens beretning fra turen:

Jeg sejlede ud til tudebøjen og startede lidt syd for denne. Efter 15 minutters fiskeri var der dobbelt hug, en på downriggeren og på dipsy. Begge fisk gik helt fri af vandet bag båden - og jeg er sikker på at de var fra samme kuld, da de var stort set samme størrelse. Den på dipsyen stod desværre af da jeg skulle nette den.
Den anden fisk kom dog vel indenbords og det er nok den tykkeste ørred jeg nogensinde har fanget. 5,18 kg - 70 cm lang og 49 cm rundt om bugen.
Jeg fik yderligere en lille torsk på turen.


Alle nyheder