Seneste Nyheder

Endnu en klubrekord til Ulrik, 05-05-2008

Ulrik og Thoke har atter været på farten efter nogle store fisk og det må siges at det lykkedes. Her er Thoke´s beretning.

Forrige weekend tog Ulrik og jeg på to sats. Et efter gråskaller og et efter brasen.
Gråskallesatset var lidt en fiasko, idet fiskene havde været på leg. Alligevel lykkedes det os at fange 5 fine gråskaller med min den største på 1060 gr.(41 cm.) og Ulriks den største på 1040 gr.(42 cm.) Alle fisk blev taget på bundmede med feeder og majs.

Andet sats var lidt mere vellykket, især for Ulrik. Under brasenfiskeriet lagde jeg ud med en fisk omkring de 4 kilo, og lidt efter en fisk på 4,74 (63 cm.), så var det endelig Ulriks tur, og ligesom med skallesatset nøjes han med at fange én fisk. Størrelsen på den fejlede dog ikke noget. 6,32 kg ( 67 cm.) og så var hans sats reddet.

Næste hug tilfaldt mig og det var tydeligt at det var en bedre fisk. Krogholdet røg desværre lige ude foran, og jeg stod skuffet tilbage med en slap line.
Kort efter fik jeg endnu et godt hug. Fisken fightede mærkeligt og jeg kunne fornemme, at den sad fast i et eller andet. Da jeg fik fisken ind foran viste en stor brasen sig i overfladen, og der var ingen tvivl om at den var over 6 kg. Ulrik nettede fisken perfekt, og skuffelsen over den sidste mistede fisk forsvandt, - men kun i 2 minutter!
Ude i landingsnettet kunne Ulrik konstatere at fisken havde et gammelt tackel i munden og bare havde viklet sig ind i min line. Meget skuffede fik vi fisken befriet fra det gamle tackel og den blev sat ud igen. Inden turen sluttede nåede jeg lige at få endnu en brasen lige over 4 kilo.


Alle nyheder