Seneste Nyheder

Karpesæsonen er i gang, 10-05-2008

Peder Lichtenberg har tidligere på året fanget store karper i det franske, men nu var det på tide at sæsonen kom i gang herhjemme. Her er hans beretning fra årets første tur:

I slutningen af april, var det blevet tid til årets første karpesats herhjemme.
Valget fald på et mindre Nordsjællandsk vand, der rummer en del pæne fisk over de ti kilo.
Efter at have afsluttet en travl dag på arbejde, blev jeg sat af ved søen og kunne hurtigt konstatere at der var andre der havde fået den samme ide - der lå faktsik allerede fire ander karpefiskere ved vandet!
Da jeg gik rundt om søen, kunne straks se at den plads jeg på forhåd havde valgt ikke var optaget, så det var med at få grejet på plads og få rigget de 3 stænger op. Karperne i vandet har efterhånden set lidt af hvert, så jeg valgte at bruge en lidt anden fremgamgsmåde end den folk normalt bruger- i stedet for små sparsomme fodringer, fordrede jeg med 3 kilo udvaskede DT Coldwatermix/Greenbeast boilies i 18mm over et mindre område med blødere bund.
Denne type bundforhold holder mange gange føde emner i de koldere måneder og I løbet af natten rullede et par fine fisk over fodringen.
Der var en del aktivitet på stængeren, men ingen fuldblods hug og jeg rullede stængerne ind ved middags tid dagen efter, for at skifte agn. Der var ingen tvivl om at tackleren havde ligget perfekt da bladene jeg fik med ind, var dækket af blodorm.
To af boilierne blev skiftet og kaste ud på de samme pladser, men den sidste agn fik dog lov til at blive siddene, for at "snyde" karperne til at tro det var en gammel boilie.
I løbet af dagen var der igen flere karper der viste sig over pladsen, men ingen aktivitet på stængere. Derfor valgte jeg at lade tackleren ligge til den følgende morgen, for ikke at skræmme de fisk der var på pladsen og jeg kunne kravle i sove posen med en god fornemmelse.
klokken 9 næste morgen, kom der et par bip fra Nevil bidmelderen - et par forsigtige nøk i stang toppen gav tegn til, at en af søen forsogtigt beboere havde "jokket i spinaten" og var blevet snydt af den udvaskede boilie.
Desværre ville sove posen ikke som jeg ville og efter at havde rullet rundt på jorden i et godt stykke tid, fik jeg endelig fat i stangen og efter en meget udramatisk fight gled årets første karpe ind over net rammen.
Samuel og Anders der lå og fiskede tæt på, var så venlige at hjælpe mig med vejningen og fotografering af den flotte fisk, der viste sig at veje lidt over 13,1 kilo - tak for godt selskab drenge.


Alle nyheder