Seneste Nyheder

Furesøen fisker fantastisk, 09-08-2008

Furesøen har haft en imponerende sæson i år. Siden fiskeriet startede for alvor ved sandartpræmieren d. 1. juni, er der kommet mange imponerende rapporter fra søens fiskere, bla. om en ny sørekord for sandart på 9,30 kilo. Her på siden har vi tidligere kunne læse om Per B´s flotte sandarter fra starten af juni måned, men fiskeriet er stadig godt derude.

Peder Lichtenberg har været på et par ture inden for de sidste 14 dage og de har begge budt på et forrygende fiskeri. På den første tur var han ude med hans kammerat Jakob og de landede fem sandarter på op til 5,40 kilo. De havde dog ca. 20 kontakter til fisk, men de var udædvanlig svære at kroge.
Dette skulle der laves om på, så op til den næste tur som foregik i tirsdags, var taklerne blevet ”fintunet”, så flere af fiskene forhåbentlig ville blive hængende. Fiskeriet som foregik med levende agn, blev indledt et par timer før solnedgang og rimelig hurtigt kom der fisk i båden.
Det var helt tydeligt at fiskeriet var bedst i timerne omkring solnedgang og opgang, idet der stort set intet skete i de helt mørke timer midt på natten. Et par timer efter at solen var kommet op på himlen onsdag morgen, stoppede de fiskeriet og kunne se tilbage på nogle underholdende timer på Furesøens vover, med fem sandarter på op til ca. 4,50 kilo og seks gedder op til 6,50 kilo i båden.
De havde dog stadig en del kontakter med fisk som ikke blev hængende, så der er noget at arbejde videre med til de kommende ture. Fiskene blev taget under dørgefiskeri med levende skaller, som blev fisket 6 – 12 meter nede.


Alle nyheder