Seneste Nyheder

Allan P. på Irland, 26-08-2008

Vi rejste med Atlantik rejser til Irland (10 personer ialt.). Den første dag fik en af de tre biler ødelagt begge døre i venstre side af et stengærde pga.guidens ræs mellem Dublin og Cahersiveen(Kerry). Vores Bed and Breakfast var desuden overbooket.
Vi var så rimelig heldige med Atlanterhavsvejret, selvom jeg var lidt mærket af dønningerne den første dag, fordi jeg om morgenen havde spist den traditionelle irske morgenmad med æg, tomater, blodpølse og leverpølse. Guiden havde ellers advaret mig. Vi fiskede efter makreller, der skulle bruges til agn efter conger(Havål), små hajer, langer osv.
Det viste sig, at det lovede kastefiskeri efter lubber og makreller var der ikke noget af, kun pirkefiskeri, så vores mange 60 gr. pirke og jigs var egentlig ikke tunge nok, men vi fangede da alligevel en del lubber og makreller. Min største Lubbe var på 3,9 kg.på jig. Det var sjovt med lubber på let grej, som indimellem spurter mod bunden.
På trediedagen fangede jeg en pæn skægtorsk(1,2 kg., 44 cm.), som havde slugt en halv makrel. Desuden nogle små langer op til 1,8 kg.
På fjerdedagen lykkes det mig endelig at fange en hårdt kæmpende havål, som skulle hives op fra 80 m. dybde med mit gamle Amb.7000. Jeg forsøgte ikke, at veje congeren, da de er noget ustyrlige.
Den sidste dag så vi på fuglefjeldene på klipperne langs kysten. Suler, mallemuk, lomvier, søpapegøjer osv. Sulerne fulgte os alle dagene, og det var fantastisk at se og ikke mindst høre deres styrtdyk ned i havet efter makreller vi kastede ud til dem. Det lød som om et menneske sprang på hovedet i havet.
Min kæreste Jane fangede en småplettet rødhaj på makrelstykke, så hun var stolt som en pave. Det lykkes kun for en anden turdeltager.Jeg fangede en kæmpetobis på 30 cm. og en flot Berggylte(31 cm., 400 gr.) på makrelstykke(Bundtackel)denne sidste fiskedag i Irland.
Dagen efter kørte vi mod Dublin med nogle stop ved flotte steder(Ring of Kerry), og nåede lige akkurat lufthavnen en halv time før flyet lettede, så der var stress på.


Alle nyheder