Seneste Nyheder

Sandarter til Mads, 25-09-2008

En af klubbens største rovfiskeeksperter, nemlig Mads Grosell, har igen været på vandet. Denne gang var han en tur i England, for at indspille en DVD som omhandler fiskeri med ”softbait” efter sandart og aborrer. Fiskeriet foregik i et stort vandreservoir, hvor han fiskede sammen med et par engelske fiskekammerater. Fiskene var også med på spøgen og ca. 20 sandarter på op til 7 kilo og 5 aborrer på op til lige knap 1,50 kilo var oppe og vende i båden. Det var faktisk udsædvanligt store fisk efter engelske forhold.

DVD´en som kom i kassen i det engelske, er nummer to i en serie på fire film som omhandler fiskeri efter rovfisk med grej fra Savage Gear. De fire film kommer på gaden til januar, så der er udsigt til god underholdning på de mørke og kolde vinteraftener.


Alle nyheder