Seneste Nyheder

Monsterkarpe, 02-10-2008






Jagten på den helt store karpe, havde atter lokket Peder Lichtenberg på en tur til det franske. Sammen med tre kammerater skulle han fiske en uge i søen Graviers. Søen er kendt for en bestand af oprindelige fisk, som kan opnå vægte på godt over 30 kilo! Planlægningen op til turen havde været meget grundig og kun den bedste agn havde fundet plads i oppakningen. Peder havde været ved søen i november 2007, men på grund af koldt vejr med nattefrost, havde fiskeriet på denne tur været meget trægt og det var kun blevet til to fisk på land til fire mand, men det havde da givet nogle erfaringer med vandet, som kunne bruges på denne tur.
De første par dage gik med at fiske sig ind på vandet og søge ly for den brændende sol i dagtimerne (35 grader i skyggen). Fiskene var meget træge på grund af varmen, men på trediedagen lykkedes det Peder`s kammerat Kim Frederiksen, at lande en ny PR, nemlig en fantastisk spejlkarpe på 26,50 kilo! Fisken blev selvfølgelig fejret med lidt lokalt øl, men herefter var det Peder som overtog ”showet”. Her følger hans egne ord fra de sidste dages fiskeri i det franske.


”Ved tre tiden om natten blev jeg vækket af bidmelderen på stangen der fiskede ude på den åbne plads og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg lande min første karpe fra søen på 14,4 kilo, et par timer efter var der hug på stangen, der fiskede ved grøde bæltet og jeg røg hurtigt ud i båden og sejlede ved hjælp af elmotoren ud til fisken der efter en tung fight kom i nettet og på land kunne vejes til 18,4 kilo. Mit hoved havde kun lige ramt sengen da linen blev revet af hjulet på den sidste stang, igen måtte jeg en tur i båden og kunne efter en udramatisk fight nette en fin spejlkarpe på 12,6 kilo. Da karpen var genudsat skulle tacklet sejles ud igen og på tilbage vejen åbnede himlen sig og et af de mest brutale regnskyller jeg nogensinde har oplevet begyndte – faktisk regnede det i seks time så voldsomt at vi måtte tømme båden tre gange for vand så den ikke sank og Lukes hus blev oversvømmet flere steder. Det lange ophold i bivvyen gav mig dog mulighed for at fundere lidt over nattens hændelser og jeg måtte sande at krogens placering på de tre karper ikke var helt tilfredsstillende der var ingen tvivl om at de tog føden til sig meget forsigtigt. Derfor valgte jeg at skifte tacklet ud med til en version jeg har haft meget held med i Lac De Curton – et 25 cm langt combi rig hvor en tredje del er blødt, for at given agnen en lidt mere naturlig bevægelse, og samtidigt bliver agn og krog suget længere in i fisken mund. Et enkelt AAA splithagl er klemt fast i overgangen mellem det bløde og stive for at holde forfanget på bunde, men også for at få krogen til at dreje hurtigere. Hele herligheden er bundet til en størrelse 6 bredgabet krog med et langt hår og 3,5 cm shrink tube det e bukket i en svag bue.
Op ad formiddagen da regn vejret var ophørt blev tacklet skiftet til alle stængerne, og det viste sig straks at give resultat og om aftenen kunne jeg skrive ni karper i min fangst journal fordel således 14,4-18,4-12,6-14,9-15,4-18,9-15,8-24,5 og 14,5 kilo! Mit livs karpe fiskeri. Natten til onsdag forløb meget stille og det virkede som om at fiskene havde forladt området og havde søgt tilflugt i grøden igen på grund af de mange forstyrrelser. Derfor valgte jeg at hive stængerne ind og fodre pladserne op for at få ro på området i en periode og forhåbentligt kunne dette lokke karperne frem igen.
Derefter tog jeg min medbragte cykel og kørte ud for at se på den Franske natur og nyde lidt god mad på en restaurant, mens de andre fiskede videre. Da jeg kom til bage til søen ventede jeg det sidste lys, så pladserne nu havde fået ro i tolv timer, nu blev det spændende at se om min satsning gav pote?
Jeg lagde mig til at sove med stor selvtillid – alle tre pladser havde produceret fisk, agnen virkede perfekt og skiftet til et nyt rig havde resulteret i at karperne var sikkert kroget i underlæben. Omkring klokken 1 var der igen hug på tacklet der var placeret ved grøde bæltet og en fin spejlkarpe på 23,1 kilo blev kor tid efter fotograferet i nattens mørke – satsningen bar frugt.
Torsdag morgen faldet der et tiltræng hug til Jørgen - en fin spejlkarpe på 18,05 kilo, indtil da havde Claus og Jørgen kun fanget brasen og det virkede ikke som om der befandt sig mange karper i deres ende af søen. Op ad formiddagen blev det igen varmt og karperne var igen som sunket i jorden, men da solen gik ned kunne en 11 kilos karpe ikke stå for min agn og måtte en tur på land.
Fredag ændrede vejret sig igen og det blev overskyet, nu var det Kims tur til at opleve lidt action. Han landede et par fine spejl karper op til 14 kilo, men mistede desværre i solnedgangen en fisk der var på størrelse med den 26 kilos fisk han havde taget om mandagen, tæt på nettet røg krogholdet.

Puslespillet går op!

Da det nu var sidste nat, valgte jeg at satse hele butikken, ved at rykke en ekstra stang ind i foran grøde bæltet - området der havde produceret lang de fleste hug. Samtidigt rykkede jeg tacklerne helt tæt på grøden, for at forsøge at snyde en enkelt af karperne der fouragerede på den naturlige føde. Jeg spredte en håndfuld agn på hver tackel og da jeg igen var tilbage på land strammede jeg bremsen i bund, for at undgå at karperne kunne svømme for langt ind i grøden og håbede på det bedste udfald.
Et par timer senere var det et hurtigt dropback på den venstre stang, jeg fik hurtigt fat i stangen og fik strammet linen op til karpen, den virkede som om den sad fast i grøden, hvilket var lidt underligt da et dropback signalerer at fisken svømmer ind imod stangen? Jeg kom hurtigt i båden og fik sejlet ud over fisken, der ikke sad fast i grøde, men var usandsynligt tung og vred. Den tog ikke de vilde udløb, men var ikke til at presse væk fra bunden, og ville ikke overgive sig uden kamp til stregen, så der var ikke andet en at holde tungen lige i munden og holde et tungt pres på den store fisk, som jeg endnu ikke havde set skyggen af.
Efter godt et kvarter viste en massiv spejlkarpe sig i overfladen i pandelampens skær og det lykkedes mig kun lige med nød og næppe at få bakset den store fisk i nette og jeg kunne give et sejeres råb ud i mørket!
Jeg fik hurtigt råbt til Kim og gjort ham klar over at han godt kunne hoppe på min cykel og hente Luke, da det helt sikkert måtte være en af de største fisk fra søen. Claus kom hurtigt over og tog imod mig ved bredden, og vi holdt sammen styr på den store karpe i vandet og det var først da vi sammen kunne beundre monstret at det egentligt gik op for mig hvor store den egentligt var! Luke ankom kort tid og sagde ” tillykke med din første 70 punder” inden at den overhovedet havde været på vægten.
Vi fik sammen nænsomt flyttet den store karpe over i vejeslyngen og nålen på vægten drejede rundt til imponerende 33,8 kilo! Helt uvirkeligt efter så mange ture til udlandet med bagende sol og bidende kulde, betalte sig nu tilbage! Efter vejning fik jeg taget billeder i vandet med monstret og snart efter kunne den svømme sikker tilbage ud i mørket.
Fem minutter efter var der hug på den sidste stang og jeg røg i båden med Claus og vi kunne sammen lande en flot 14 kilos spejlkarpe, der sluttede turen af for mig, da jeg valgte ikke at fiske resten af natten, da jeg bare havde lyst til at nyde øjeblikket og gemme lidt til næste år hvor vi selvfølgelig skal besøge Luke og hans drømmevand igen.”




Alle nyheder