Seneste Nyheder

Hyggekonkurrencen, 10-02-2009

Årets første havørred og aborre konkurrence i lokalområdet, blev afholdt i lørdags. Der blev startet i klubben kl. 6.30 med en omgang morgenmad til de morgenfriske.
Sport Dres havde sponsoreret nogle fine præmier, og således var der præmier til de 2 største havørred og 2 største aborrer, som blev fanget i løbet af formiddagen.

Efter maden og en masse hyggesnak gik de fleste af de fremmødte ud på campingen for at prøve havørred fiskeriet. De første par timer skete der ikke noget. Kurt missede et enkelt hug, det var alt. Selvom meldingerne var de samme fra åen, var der alligevel nogle stykker, der valgte at gå derover for at prøve efter aborrene.
På vej derover mødte vi Mikkel og Søren i fuld flue-udrustning. Lige før vi mødte dem, havde Mikkel fanget en godt fightende 4 kilo's havørred i nærheden af "færringen".
I åen var der ikke fanget noget hele dagen, men efter 5 minutters fiskeri fik Ulrik en fin aborre på 1,36 kilo på flådfisket reje, og kort efter fik han endnu en kilos fisk. Kurt fulgte godt efter og nåede at fange 4 aborre op til 1,21 kg. på flådfisket orm. I mellemtiden fik vi meldinger om at "Ballerup Michael" havde fanget en 2 kilo's blankfisk på flådfisket reje.
Den sidste time døde fiskeriet fuldstændigt og selvom det var en lidt sløv dag lykkedes det alligevel, at få uddelt alle præmierne.
Som afslutning have Munken lavet en lækker omgang Chili con carne som blev indtaget samtidig med præmieuddelingen i klubhuset.


Alle nyheder