Seneste Nyheder

Riddervold på trollingtur, 02-05-2009

Så var jeg heldig at komme med min gode ven Søren, på en trollingtur ned mod Rügen igen. Ulrik fra klubben skulle også have gjort os selskab denne dag, men da det var midt i påskefrokosttiden, valgte han i stedet havudsigten ved Sjællands odde, hvor han skulle til påskefrokost med hele den ”pukkelryggede”, lige netop den dag.

Jeg skulle mødes med Søren i Klintholm havn kl. 06.00, så det var tidligt ud af fjererne og så bare med at komme sydpå af motorvejen. Vel ankommet til Klintholm, kunne vi konstatere at det var rigtig fint vejr, så med 2 x 90 ”hypper” på hækken gik det der ud af mod pladserne.
Fiskeriet startede og der kom løbende meldinger over radioen om 10´kilos laks på nogle af de andre både. Så heldige var vi dog ikke denne dag, men det blev dog til nogle gode fights med havørreder på 4,90 og 6,90 til mig og et par mindre til Søren.

Da vi skulle til at afslutte dagen og fiskene var renset, fik jeg lige et enkelt hug mere på falderebet, det var en fin laks på 6,20 kilo som afsluttede endnu en fantastisk ”laksedag” i Søren´s båd.


Alle nyheder