Seneste Nyheder

Aftentur med ISK på Øresund, 24-06-2009

Onsdag d. 17. juni havde ISK en aftentur på Øresund. De tidligere år, er vi sejlet ud fra Kalkbrænderihavnen på disse ture, men på grund af en svingende kvalitet på skipperne og alt for mange personer ombord på bådene, havde vi i år valgt at sejle ud med ”Javs” fra Vedbæk.
Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, idet idet der var god plads ombord og skipperen var rigtig god og engageret.

Fiskeriet foregik på 35 – 40 meter vand og var faktisk regulært ”bulefiskeri”, så det var med at være klar når skipperen slog bak over ”torskestakken”. Der var rigtig godt med fisk, så det var super underholdende. Aftenens største fisk stod vores skrappe junior Tobias for. Han krogede en tung fisk og efter en god fight kom der en stor torsk til syne i overfladen. Fisken blev gaffet og efter vejningen, som afslørede at fisken vejede 7 kilo, kunne Tobias stolt posere for fotografen.
To af vores pensionister, nemlig Jørgen Bærentzen og Finn Poulsen var også med på turen og de gjorde det rigtig godt med 8 flotte torsk på dækket, godt gået af de to ”gamle” drenge.

Klokken ca. 22.30 var vi igen tilbage i Vedbæk havn efter en rigtig god tur i et dejligt vejr og selskab på sundet. Efter en sådan tur kan vi kun tilføje at det desværre var sommerens eneste aftentur på sundet, men mon ikke vi skal på nogle flere ture med ”Javs” i de kommende sæsoner, efter denne gode oplevelse.



Alle nyheder