Seneste Nyheder

Sommerfesten, 30-08-2009






Den 22. august var det blevet tid til sommerfesten i Ishøj Sportsfiskerklub. Vejret viste sig fra sin allerbedste side og kl. 18.00 kunne de 27 fremmødte tage for sig af retterne. Søren havde som i de foregående år, fremtryllet et flot bord med salat, flere slags kartofler, brød og i år havde han forkælet os med grillet højrebsfilet. Der var vist ingen som gik fra bordet med mere plads i mavesækken, så var det i hvert tilfælde deres egen skyld.

Efter spisningen skulle der lige pustes ud og slåes mave og så var det ellers tid til at bade. Ungerne fornøjede sig i det lune vand i lagunen bag campingen, mens de voksne nøjedes med at kigge på.
Så stod den på kaffe med småkager eller en fadøl til dem som foretrak dette ved klubhuset. I de næste timer blev der hygget og snakken gik lystigt ved bordene og omkring bålet.
Det er utoligt så hurtigt som tiden går i et hyggeligt selskab, for da de sidste kiggede på klokken, da var den faktisk blevet halv fire om morgenen, så nu var det vist på tide at komme hjem. (der er langt til Albertslund på en lånt cykel på den tid af dagen)

Tak til alle for en rigtig hyggelig aften i klubben.


Alle nyheder