Seneste Nyheder

Bagsværd turen, 23-11-2009

Årets Ishøj klubtur på Bagsværd sø foregik som sædvanligt sidst i november måned. Desværre har efteråret været meget varmt og det resulterede i, at grøden stadig stod højt mange steder i bagsværd sø og besværliggjorde fiskeriet. På grund af det varme efterår var vandet heller ikke klaret op, så gedderne var meget tynde.

Vi mødtes på broen kl. 7.30 og kort efter havde vi fået rigget 3 både til og var klar til at fiske. Som om det ikke var nok med det grumsede vand og den store mængde grøde, så havde kapsejlads folkene også meget svært ved at holde sig indenfor deres baner og 100 meter zonen ved siden af banerne. Dette resulterede i, at vi seks gange havde fat i deres både og en enkelt gang kun var en halv meter fra kollision med fuld hastighed.

I løbet af én hel dags fiskeri fik vi til sammen kun landet 3 tynde gedder op til 5,04 kg. og en enkelt sandart på 3,5 kg.
Selvom fiskeriet var ekstremt dårligt havde vi alligevel en hyggelig dag, og traditionen fortsætter selvfølgelig til næste år.


Alle nyheder