Seneste Nyheder

Ishøj i fryseren !, 10-01-2010

De sidste mange dages frost, har nu lukket for alt fiskeri i lokalområdet og der er ikke det store håb for at det bliver bedre i den kommende tid. Med den aktuelle vejrudsigt, må vi nok se i øjnene, at ”premieren” d. 16. januar ikke bliver til noget i år. Isen ligger tykt på hele ”Karret”, så det kræver nogle dages rigtig tøvejr, inden det bliver muligt at fiske her.
Indtil vandet igen bliver ”blødt” i Ishøj og omegn, så må vi se os om efter alternativer. Isen er efterhånden ved at være sikker på flere af de sjællandske søer, så det kunne være en mulighed at forsøge sig med noget isfiskeri efter aborrer eller gedder. Nogle P/T søer åbner også op for fiskeri på isen, så det var måske også værd at prøve. Ellers er der jo torskefiskeriet på Øresund, det har endnu ikke vist sig fra sin bedste side, men hvem ved, pludselig kan der jo stå torsk på pladserne og så gælder det om at være der.


Alle nyheder