Seneste Nyheder

"Måler til Gorm, 09-03-2010

Flere af ISK´s medlemmer er også medlem af den legendariske ”Fredagsklub” som har fisket og fanget utoligt meget på Øresund gennem de sidste godt 35 år. Det var bl.a. på en Fredagsklubtur i januar 1979 med det gode skib Skjold, at Øresundsrekorden med 59 ”målere” på en dag, altså torsk over 10 kilo, kom på dæk.
Tre af ISK´s medlemmer, nemlig Gorm Siiger, Per B. Larsen og Per Ekstrøm som var med på den utrolige tur i 79, var også i år, at finde på Øresund i forbindelse med Fredagsklubbens ugetur i uge 8.
Der blev fisket fra ”Sværd” og fiskeriet var egntlig ganske udemærket. Om mandagen var der ikke rigtig gang i den, men om tirsdagen var forholdende ændret til det bedre og der blev fanget godt med fisk. Onsdag og torsdag var rigtig gode med mange fisk på dæk. Fredag var igen mere stille, men samlet bød ugen på ca. 400 torsk til båden, med ni fisk over ”målet”, så det må siges at være et særdeles godkendt resultat i disse tider.
Gorm Siiger gjorde det godt med to målere i løbet af ugen, hvor den største tvang vægten ned på 14,25 kilo.


Alle nyheder