Seneste Nyheder

4. afd i Medemesteren 2010, 13-07-2010

Den første søndag i juli, var det blevet tid til den 4. afdeling i ISK`s medemesterskab. Denne gang skulle der fiskes i Birkerød sø, et vand som de fleste af de 10 deltagere ikke havde det helt store kendskab til. Flere medlemmer havde dog haft et par ”opvarmningsture” i ugerne op til denne dag og fiskeriet havde givet mange skaller, men også flere rigtig pæne brasen og sudere, så der var lidt delte meninger om taktikken.

Der var lodtrækning om pladserne kl. 07.00 ved søbredden og derefter blev der klargjort foder og rigget grej til. Kl. 09.00 gik starten og stort set alle lagde ud med polefiskeri efter skaller. Der var da også fint med fisk på de fleste pladser fra starten af, så optimismen var stor. Det var næsten udelukkende skaller som der kom i keepnettene, men på et par af pladserne kom der dog også nogle pæne brasen, fisk som selvfølgelig talte godt i den samlede vægt.

Efter fire timers fiskeri lød slutsignalet og indvejningen startede. Det skulle hurtigt vise sig at der var fanget pænt med fisk og Michael Hillingsøe kunne indveje godt 15 kilo, som blev dagens støste vægt. Steen Lyngsø blev to`er med 12,10 kilo, mens Michael ”Dyv” endte på trediepladsen med 9,20 kilo.

Næste afdeling fiskes d. 5. september i Næstved Kanal.


Alle nyheder