Seneste Nyheder

Flade fra Bugten, 12-08-2010

Fiskeriet efter fladfisk på Køge bugt er så småt ved at komme op i omdrejninger, hvilket Team Frevic beviste med en god tur efter de flade i sommerferien. Her er Carsten Dinesens beretning fra turen:

Efter en del trollingture med havørreder lige over målet samt et utal af hornfisk, besluttede vi os for at prøve at fiske efter flade i bugten. Skulle have byttet nøglen til klubhuset, og kunne så lige samtidigt høre om der var nogen der havde gode erfaringer med dette.
Skalrejer og 7-8 meter vand, og så drive med slæbetackel. Købte for en sikkerheds skyld også et par pakker børsteorm, og havde en pakke impulskøbte Gulp.
Afsted lørdag d 7/8 ved 10 tiden - med næsten ingen vind og ud på 8 meter mellem Ishøj og Hundige. Der var fisk med det samme, men typisk kun én fisk pr drev. Derudover var der en del "fnullertang" på bunden, så der skulle renses jævnligt.
Super dag med ialt 11 flade med de 4 største mellem 700 og 850 gram. Ingen havde taget skalrejerne, og en enkelt blev taget på Gulp - resten på børsteormene.



Alle nyheder