Seneste Nyheder

VSS Cupen genopstået, 19-10-2010

Lørdag d. 18. september blev der for første gang i mange år afholdt VSS-Cup i Vallensbæk søerne
(VSS = Vestegnens Sportfisker Sammenslutning, hvor ISK jo er medlem).
Ligesom i gamle dage var der præmier til både spinnefiskere og medefiskere, så alle klubbernes medlemmer havde mulighed for at deltage og vinde en præmie.
DMI havde lovet 14 sek/meter vind og regn, så der var desværre ikke ret stort fremmøde. Med hensyn til blæsten må men sige at DMI holdt, hvad de lovede. Heldigvis kom der ikke noget regn.
Der blev fisket i 6 timer i alt. Der var kun 2 medefiskere som fik lokket brasen til, og naturligt nok fik de derfor flest kg. Det blevet meget tæt. Vindervægten blev 40 kilo mens andenpladsen havde 39,5 kilo. Uden brasen er det svært at fange mange kilo fisk, så 3. pladsen havde 5,5 kilo fisk.
Hos spinnefiskerne drillede gedderne lidt, og det blev kun til 2 gedder i alt, og kun den ene på 1,58 kilo overholdt målet, så 2. og 3. præmien bliver gemt til næste år.
Det gik noget bedre med aborrerne, og der kom masser på land. Størrelsen på aborrerne var dog ikke prangende, og den største var således 270 gr.
Det mest positive ved konkurrencen var, at ikke en eneste fisk måtte lade livet, da alle fiskere havde medbragt keepnet. Det er dejligt at se, at der er kommet mere fokus på god behandling af fiskene.
Næste år bliver VSS Cupen afholdt i maj måned, så mød op til dette hyggelige arrangement og vær med i kampen om de fine præmier.


Alle nyheder