Seneste Nyheder

Torsk på døde sild, 12-02-2011






De sidste dage af januar,var isen endelig forsvundet fra havnen, så Mads Grosell kunne få båden i vandet og komme ud på Øresund. Vejret var pragtfuldt, sundet lå næsten spejlblankt og solen skinnede fra himlen.
Der skulle eksperimenteres, så ud over de sædvanlige og altid effektive trollingblink, blev bl.a. trollet med døde sild som var monteret i det nye 4play Lip Skull. Torskene var vilde med denne agn som blev fisket på downriggeren, lige i toppen af de mange sildestimer.
Da dagen var omme, kunne Mads og Claus, som var med denne dag, se tilbage på nogle underholdende timer på Øresund, som havde resulteret i 35 torsk og 4 stålblanke havørreder.



Alle nyheder