Seneste Nyheder

Fantastisk comeback til Øresund, 03-03-2011

De seneste år har vinterfiskeriet på de traditionelle pladser nord for Helsingør været nærmest ikke eksisterende, men de sidste par uger har det været intet mindre end fantastisk. Der har været torsk på stort set alle pladser fra Pålsjö og op til Algetønden, hvor der er blevet loddet torskebuler på helt op til 10 meter i højden. Dagsfangster på op til 400 torsk fra en turbåd har ikke været en sjældenhed, så der har været gang i den derude. Der har dog mest været tale om mindre fisk på et til fire kilo, men der har selvfølgelig været større fisk i mellem.
Gorm Siiger har selvfølgelig været på sundet i denne periode og det er som sædvanligt også blevet til en stor fisk.
I uge 8 var han med på Fredagsklubbens ugetur med Sværd, forøvrigt den 35. i rækken. Forholdende var bestemt ikke for tøsedrenge, det foregik tit mellem store isflager, vind var der også en hel del af og så løb strømmen med tre mil.
På trods af de mange besværligheder var der godt med torsk, dog var var langt størsteparten under tre kilo.
Det lykkedes dog at lande tre målere, altså torsk over 10 kilo i ugens løb og Gorm fik som sædvanlig, fristes man næsten til at sige, en af disse fisk, nemlig en flot torsk på 15,30 kilo.


Alle nyheder