Seneste Nyheder

Stor gedde i sidste øjeblik, 12-04-2011

Sidste dag inden fredningen var vi et smut på det sydligste Sjælland for at se om vi kunne overliste en stor geddemadamme mens de endnu var tunge.
Det var første gang vi prøvede området, så vi brugte den første halvdel af dagen på at lure området af og lede efter fisk. Ved middagstid fandt vi en område på 4-6 meter vand og med gammel grøde på bunden. Over dette område blev agnskallerne noget mere nervøse end de havde været tidligere på dagen, og der gik ikke længe før et af flådene forsvandt. Dagens første fisk var en fire kilos gedde, som gav en god fight neden under båden. De efterfølgende timer fik vi endnu 4 fisk med en tyk fisk på 9,08 kg. på toppen, så selvom det ikke var det vilde fiskeri rent antalsmæssigt,skal vi helt sikkert prøve dette fiskeri igen til næste sæson


Alle nyheder