Seneste Nyheder

Super geddetur til Blekinge, 18-04-2011









Jeg havde tilmeldt mig en tur den 1-3 april 2011 efter Store Gedder i det dejlige Blekinge med udgangspunkt fra Garnanæs/Jarnavik. I Sverige er der jo andre regler mht. fredningen.
Vi var samlet 15 personer fredag aften og grillede for første gang i år på den hyggelige Garnanæs Gård som Jørgen driver.
Hensigten var at fiske fra lørdag den 2 april 2011 ”min fødselsdag” til og med søndag den 3 april 2011 i joller med motor og sejle rundt omkring de mange spotsteder som jo findes i det store område. Så mon man kunne få en god fødselsdagsgave.

Min makker Kim Jønsson ”alias Panserkim” og jeg startede lørdag kl. 07:00 og havde planlagt at starte med de gode vige ved Guøviken Vejret var modsat det flotte solskinsvejr i Danmark meget tåget og vind på 5 m/s. Til gengæld med en sydøstlig vind som altid er godt i Blekinge.
Det var hensigten at vi skulle fange gode Gedder med Jerk Bait. Men havde da også fluestangen i klasse 8 med.
Der gik noget tid før jeg fik den første 2,5 kg Gedde som med mega fart angreb forbi Freestyleren og efterfølgende vendte rundt og huggede kontant. Samtidige fik Kim også bid. Så vi startede med dobbelt hug. Så det tegnede jo godt.
Der er ingen tvivl om at man skal søge de gode Vige hvor vandet var 4-5 gr. ved 40-100 cm vand. Jeg vidste også udfra tidligere ture i området at de godt kunne stå på det lidt dybere vand. Men satsede mest omkring vigene pga. vandtemperaturen.

Vi opsøgte videre i de forskellige Vige og fandt et område med 3 sammenhængende Vige og fik yderlig 2 Gedder i båden hvoraf Kims var på 4 kg. Forsatte igen til andre Vige og fandt et strømområde med store sten og masser af siv. Her opserverede vi i det klare vand flere flotte Gedder som vi kunne se via vores polbriller. Der gik dog heller ikke lang tid før Kim fik et rigtigt godt hug og fed fight og op i båden. Denne vejede 5.6 kg og var indtil det tidspunkt den største. Jeg fik også en mindre Gedde i samme område.
Dette store Vig område lugter langt væk af Gedder pga. vekslende dybder, strøm og især bundvegationen, hvorefter vi blev enige om at vi om søndagen skulle være særdeles målrettet her.
Morten Krogholm som befandt sig i Guidens Andreas Holm`s superbåd havde tilsyneladende fået en super Gedde i en af de vige vi havde fiskede i på 11,3 kg 109 cm.

Lørdag aften mødtes vi alle sammen til god mad i Slyngelstuen på gården som Fiskecamp værten Jørgen havde tilberedt. Så alle fik udvekslet mange fangster rundt omkring med Gedder op til 6 kg denne tågede lørdag. Samlet set fik vi 23 Gedder hvoraf Kim og jeg fik 6 Gedder denne lørdag.
Senere på aftenen hyggede vi alle med div. Fiske Film, forfangsbearbejdelse og grejkøb. Minder sku da lidt om kvindernes strikke klub;-) eller når børnene er i Fætter BR.
I seng kl. 23:00 for at samle energi til næste dag.

Søndag:
Op kl. 06:00 for at få morgenmad og efterfølgende ud i bådene som lå indenfor 300 meter fra Garnanæs Gården. Kim og jeg havde via lodtrækning fået en lidt større båd med 15 HK denne dag modsat 4 HK som vi benyttede om lørdagen.
Vores søndagsplan fra kl. 07:00 var at opsøge en kanal ved Skifteøen omkring det kendte Eriksberg hvor der var lidt mere strøm og fornuftige lave dybder. Men dette sats førte ikke til noget selvom det så eventyrligt spændende ud.
Selve Eriksberg er aflukket udefra og er kun for særlige personer. Man ved godt at dette Eriksberg kan være helt unik og eventyrligt pga. den fantastiske film Geddefeber fra 2005 med Buster Jensen og Stefan Truman som blev optaget her.

Søndagen byd stadigvæk på meget tåge. Men Kim navigerede via sin IPhone ind i de stille Vige. Vi fandt på vejen den Vig hvor vi fik dobbelt hug og afsøgte det med drivende båd uden motor helt ind til sivene i siden af vigen.
Lige pludselig opserverede jeg en + 100 cm Gedde på 40 cm vand fra den tætte sivskov en torpedo som skød ud gennem sivene og 20 meter udefter. Øv den fik vi ikke kontakt med. Typisk pga. vores dobbelt hug om lørdagen der som var hanner at der også er store hunner.
Fedt at opservere den fart Gedderne kan iværksætte.
Som tidligere omtalt ville vi nu fokusere på det område i en Vig med lidt strøm hvor Kim om lørdagen fangede en Gedde på 5,6 kg.

Her tog vi til efter at have afsøgt andre områder på vejen. Vores båd drev korrekt ind ad langt udefra uden motor og åre. Men fik ikke noget hug. Dog havde Kim en god følger som ikke ville hugge.

Kim startede motoren i tomgang da vi ville ind i en Vig som lå ved siden af. Lige før vi drejer indad forbi nogle store store sten, siv og strøm får jeg et super hug som jeg føler er en + 10 kg Gedde. Fighten forsætter med ultra kontakt med min Jerk Bait stang med en Buster Shallow signature "barbeque" i den anden ende. Vi følger fighten 30-60 cm nede i vandet i nogle minutter.
Så gik hun sku under båden, hvorefter jeg må lægge pres på, imens Kim slukkede for motoren. Lidt drama skal der jo være. Endelig får vi hevet monstret op. YES skreg jeg med hænderne oppe. Den må være + 10 kg som jeg har jagtet længe.
Med rystede hænder målte jeg den til 107 cm. Kan godt huske at den lå lidt bøjelig på afkrogningsmåtten. Men vi tror efterfølgende mere på 110 cm. Vægten i vejeslyngen 11,6 kg inklusiv vejeslyngen. Så vuderingen blev 11,2 kg og ny pr.
Den flotte Madame blev efterfølgende udsat og svømmede hurtigt ind i sivene. Efterfølgende følte man at ens arme og ben rystede måtte sætte mig ned i båden og evaluere.

Nå men vi blev enig om at tage længere ned i ”kanalen” hvor jeg fik en mindre Gedde på Jerk Bait. Lidt efter skiftede jeg til Fluestangen pga. området med masser af siv på begge sider ved Edstorp og fik en mindre Gedde.
Kim og jeg fik samlet 12 Gedder og flere mistet i den dejligste uspoleret natur på de 2 dage.

Min Gedde på 11,2 kg blev ikke den største, i det at Morten Krogholm i Andreas Holm`s super båd om lørdagen var 100 gr. Større end min. Stort tillykke til Morten på 11,3 kg som også blev hans pr.

Samlet set for alle 15 personer blev det til 65 gedder med 2 stk. over 11kg og flere over
5 kg.
De fleste af gedderne blev fanget på Busterjerk II, Busterjerk Shallow + Big bandit Suspending i farverne: pike + signature "barbeque" + signature perch.
Savage gear 4-play + Freestyler var dog også storfangere

Det er absolut ikke sidste gang jeg tager til Blekinge ved rette tidspunkt med en forsinket god fødselsdagsgave som blev pakket forsigtigt ud af vejeslyngen. Sikke en helhedsoplevelse med masser af frisk luft.

Tak til Andreas Holm fra Jagt & fiskemagasinet for et godt arrangement.




Alle nyheder