Seneste Nyheder

Ny klubrekord til Gorm, 12-05-2011

Gorm Siiger var d. 7. maj ude på en tur, hvor der skulle satses på det rigtig dybe vand i Skagerak. Der blev ikke fanget så mange fisk, men til gengæld var de ikke helt almindelige og store. Her er Gorm´s beretning fra turen:

Jeg var med på en tur som som den dynamiske Jesper Johannesen fra Sorø LF havde arrangeret, hvor noget havfiskeri ud over det sædvanlige skulle udforskes.. Pladsen ”Bratten” nord for Skagen, var stedet der skulle fiskes med dybder på helt ned til 400 meter.
Det er her de tidligere rekorder for Brosme og Rokker er fanget og der også kommet helleflyndere og grønlandshajer op fra det mørke dyb herude.

Vi skulle sejle med den svenske båd Tuna Clipper, som er specialist i dette fiskeri og vi havde en aftale om at der var afgang fra Skagen kl. 6.00 den. 7 maj. Vi tog så afsted derud af med en hastighed på ca. 40 km. i timen. Det var aftalen at vi skulle stoppe på nogle vrag , men det blot til noglemindre torsk.

Efter ca. 2 timer var vi så på ”Bratten”, stedet hvor miraklet måske kunne ske. Bundtacklet med 500 gr. bly blev monteret og så var det bare at vente.
En tid gik uden der skete noget, men en af deltagerne havde dog fisk på en kort stund, men den forsvandt igen. Så slog turlederen til med en brosme på 7,25 kg.
Sden hen fangede Brian Jensen en brosme på 10,5 kg. Det var en fisk der gjorde en form for opmærksomhed. Selv havde jeg aldrig set så stor en brosme før.
Så blev der fanget en brosme på 8,25 kg og en mere af mig selv på 9,00 kg. Hvorefter turlederen sluttede med 5,2 kg. Ialt blev det til 5 brosmer plus 3 mistede.

Næste tur samme sted bliver 23 juli samme sted - samme båd, i skrivende stund er der enkelte pladser ledige - Turleder Jesper Johannesen tlf: 42300700


Alle nyheder