Seneste Nyheder

Storgedde til Gorm, 28-05-2012

Med tegn på sol og varme, blev det alligevel til en tur på Tissø efter Gedder og Aborre i sidste uge.. Vel ankommet til søen, blev min elmotor monteret på den jolle som jeg havde bestilt gemmen den lokale klub.
Som agn havde jeg medbragt karusser og en enkelt gråskalle på ca. 500 gr.
Efter at havde fundet en skrænt i den sydlige del af søen gik det så løs. Det varede ikke længe før den første gedde havde bidt, en fisk omkring 3 kg som fik sin frihed igen, Sådan gik det slag i slag det meste af dagen, med gedder og aborre.

Klokken var hen af ettiden, da jeg satte den store skalle på krogen. Efter få minutter forsvandt flåddet og en stor fisk var på. Efter nogen tid kom fisken til syne første gang og jeg fik nærmest et chock da den hvide bug kom til syne.
Efter 15 - 20 udløb kom gedden sikkert op i båden og lagt i dammen. Da jeg var alene, sejlede jeg hurtigt i land. Heldigt for mig stod en medefisker og tog imod mig og ved fælles hjælp fik vi vejet fisken 13,8 kg på min bismervægt og med en længde på 120 cm. Efter en hurtig billedserie blev gedden skånsomt udsat igen.

På trods af 8 tidligere gedder over 10 kg. var det ny pr. --- Stor fiskehilsen Gorm Siiger


Alle nyheder