Seneste Nyheder

Store karusser til Kaspar, 13-06-2012

I slutningen af maj måned, var Kaspar Lohse taget på en tur efter karusserne sammen med en fiskekammerat. Fiskeriet startede bedst for kammeraten, men Kaspar svarede dog stærkt igen. Her er Kaspar´s rapport fra turen:


Den 19 maj tog jeg afsted med min fiskemakker Anders, til en lille sø på Sjælland for at se om vi ikke kunne få fat i nogle rogntunge karusser. Da vi ankom til søen kl. 5.30 blev vi budt velkommen af en glad nattegal der sang højt og klart fra trætoppen.
Vi fik hurtigt rigget til og efter kort tid var der godt med aktivitet på Anders` plads efter han havde fanget 2 små suder og en flot guldfisk på omkring 1,5 kg, kom der så småt gang i min plads.
Jeg fik først en suder på 1700 g hvorefter karusserne overtog pladsen.
I alt fik jeg 6 stk op til 1900 g samt en hel del mistede, inden jeg sluttede af med endnu en suder på 1700 g.
Alt i alt en god morgen hvor Anders efter en god start fik gevaldig baghjul


Alle nyheder