Seneste Nyheder

Efterårskarusser, 26-10-2012

Ulrik og Thoke har haft flere ture efter karusser her i efteråret, men der var først på sæsonens sidste tur, at den helt store fisk kom i nettet
Her er Thoke´s beretning fra turen:

Efter at være blevet fisket midt over af Ulrik på sidste karussetur, var det blevet tid til en revanche.

Vejrudsigten var ikke specielt lovende i den nærmeste fremtid, så der blev valgt en aften med regn og uden alt for meget vind. Vi nåede at få pakket ud inden regnen kom, og fik slået parasollen op, så der var tørvejr under fiskeriet. Vi fik fodret pladsen op med madikker, Dynamite expander pelltet og Dynamite færdiglavede hamp på dåse - dejligt med agn der er klar, når man har glemt at sætte hamp i blød.

Det kolde vand resulterede i meget sløve og forsigtige fisk, så der gik et par timer inden vi fik første hug, som tilfaldt ulrik. Efter at have fanget et par mindre karusser fik jeg kroget en god fisk, der trak elastikken meget langt ud af take-aparten.
Efter første udløb, kom der lidt ro på fisken, og jeg kunne kort efter nette en fin fisk på 2,02 kg., og så var revanchen i hus. Det kunne lige lade sig gøre at tage billederne mens vi begge sad under parasollen, så Ulrik og kameraet blev holdt tørt.

Aftenen bød yderligere på en fin fisk til mig på 1700 gr. og et par mindre fisk til Ulrik.


Alle nyheder