Seneste Nyheder

Årets sidste klubtur, 27-12-2012

Tredie juledag var det blevet tid til årets sidste klubtur. Vi skulle en tur ud med ”Sandmanden” fra Helsingør og se om vi kunne fraviste sundet en frisk nytårstorsk. Der var kun fem tilmeldte til denne tur, så der var rigtig god plads ombord, da vi lagde fra kaj kl. 07.30.

Vejret var perfekt, idet der knapt nok var en krusning på overfladen og strømmen var også helt rimelig. Der var da også fisk med det samme, idet sildene gik ganske godt til den. Det kneb lidt mere med torskene, som desværre ikke var helt nemme at finde, efter de sidste dages kraftige blæst.
I løbet af formiddagen kom der dog fint med fisk ombord og vi endte alle med at lande torsk og en god porton sild.
Dagens bedste mand havde ca. 100 sild og tre torsk.

En dejlig dag på sundet, rart at komme lidt ud og fordøje alt den fede julesul. Det er bare utroligt at der kun er fem tilmeldte til en sådan tur. Der burde være fuldt hus, især når man tænker på prisen (200,-), det faktisk billigere en pensionisternes hverdagsture


Alle nyheder