Seneste Nyheder

Aftenturen til Simon´s P/T, 18-06-2014







Onsdag d. 11. juni havde vi aftentur til Simon´s P/T ved Gundsø. Vejret viste sig fra sin absolut bedste side og hele 21 medlemmer mødte op denne aften.

I dagene op til vores tur, havde fiskeriet været bedst i søens nordøstlige hjørne, så det var her at "ISK lejren" holdt til. Der var masser af fisk i søen, men de var rimeligt svære at overliste i det flotte solskinsvejr og den blanke vandoverflade.

Det var tydeligt at fiskene stod dybt, så der skulle bundmedes med "Power bait" 2-3 meter over bunden, hvis man skulle i kontakt med fiskene.

Trods en ihærdig indsats fra ISK´erne lykkedes det kun at få en god håndfuld fisk på land.
Aftenens største fisk på 3,86 kilo fangede Steen Lyngsø, Ejnar Christiansen kom lige efter med en fisk på 3,78 kilo, mens Otto Thaysen fik den 3. største på 3,70 kilo.
Hos juniorne var det Viktor som blev dagens mand med en fisk på 0,750 kilo fra børne søen.

Det var desværre ikke så mange fisk som der blev fanget, men vi havde en rigtig hyggelig aften ved søen.
Det er herligt at se vores juniorer gå til den og som en selvfølge stå klar med nettet, når alderspræsidenten på turen skulle have assistance ved landingen af en fisk.

Som en flot gestus, donerede Simon vores 8 deltagende juniores og ledernes betaling ubeskåret til klubbens juniorkasse, en kæmpe tak til Simon for dette.


Alle nyheder