Seneste Nyheder

4. afd af Medemesterskabet, 15-09-2014

5 forventningsfulde kompetanter var lørdag den 23. aug. mødt op ved Birkerød sø til 4. afd. af Medemesteren (sjette manden udeblev uden afbud).

Efter lidt snak om vejret og strækket der skulle fiskes på, mens vi ventede på de sidste, kunne lodtrækningen foregå og udpakningen begynde. Lodtrækningen placerede Kenn Kristensen på plads 1, Carsten Rolsted plads 2, Kaspar Lohse plads 3, Birger Loop plads 4 og Dan Rasmussen plads 5.

Da Carsten er ny ud i medefiskeriet var han hurtigt færdig med udpakningen, han valgte derfor til stor glæde for alle andre at køre efter en lille basse til alle. Efter endt udpakning, basse og en lille morgenfrisker medbragt af Birger, kunne fiskeriet starte.

Der var fisk over hele linjen fra starten, Carsten havde dog nogle problemer med at få dem kroget. Fiskene er små men der er mange af dem, efter ca. 1 times fiskeri får Kaspar en fin brasen på 1,5-2 kg. som satte lidt pres på de øvrige. Som konkurrencen skrider frem er det tydeligt at Kaspar på plads 3 er svær at nå for de omkring siddende.
Dog er det sådan at Dan på plads 5 sidder skjult for os andre, så ingen kan vide sig sikker, for ingen ved hvad den gamle ræv han fundet af tricks i ærmet.

Så spændingen er intakt til indvejningen, vil Kaspars brasen eller Dans lille bonus suder få det til at svinge resultatet den ene eller anden side. Det viser sig dog at Dan fra sin plads i sivene løber med dagens sejr.

Så inden sidste afdeling ligger Dan rimeligt sikkert i spidsen for årets konkurrence, der er dog lidt mere kamp om 2. og 3. pladsen, så der bliver kamp til stregen i sidste afdeling i år.

BEMÆRK AT 5. AFD. ER FLYTTET TIL SØNDAG DEN 21. SEP.

Resultat

1. Dan Rasmussen, 6,05 kg. plads 5
2. Kaspar Lohse, 5,15 kg. plads 3
3. Birger Loop, 2,78 kg. plads 4
4. Kenn Kristensen, 1,43 kg. plads 1
5. Carsten Rolsted, 0,45 kg. plads 2

--
Tight line

Kaspar Lohse


Alle nyheder