Seneste Nyheder

Tur med SU båden i Vedbæk, 15-09-2015

Der er mange muligheder for at komme ud og fiske gennem sit medlemskab af ISK, en af disse er at benytte SU´s både, som jo er ganske gratis for klubbens medlemmer. Der er da også flere som benytter sig af dette, bl.a. var Carsten Rolsted en tur på Øresund efter fladfisk, hvilket han har lavet en lille beretning om:

Onsdag den 2. september tog Dan, Lars og jeg selv afsted kl 05:00 mod Vedbæk havn.
Vi havde booket en SU båd med motor som ligger i havnen
Målet var at der skulle nogle ”flade” i båden, så den blev pakket med grej og en stor kasse børsteorm.
Vejret var rimeligt om morgenen, men op af dagen blæste det noget op. Strømmen løb mod nord men det gik ok, på trods af at det plejer at være bedst når den går sydover

Der gik ikke lang tid før de første flade kom om bord, og Dan (hvem ellers) fik en flot 1 Kilos rødspætte.
Efter 5 timer lå der 50 flade og 2 torsk i båden og vi var godt tilfreds med fangsten

Vi var også heldige at se 3 marsvin meget tæt på båden. Super oplevelse.
En herlig dag med mad og drikke samt gode fiskeoplevelser


Alle nyheder