Seneste Nyheder

Rasmus på Stege Nor, 19-02-2016

Jesper og jeg havde besluttet os for at prøve kræfter med brakvandsfiskeriet efter gedder ved Stege på Møn.

Efter en tur hos den gode bager i Stege får vi læsset vores grej over i båden og starter motoren op. På vej ud til den første plads spiser vi vores winnerbrød og humøret er høj.

Vi er hurtigt i gang og der går ikke længe før der er hug. Kort efter kan jeg lande dagens første brakvandsgedde.

Så er det Jespers tur og det er det mere eller mindre resten af dagen. Han får landet en flot gedde og det ser ud til at blive en dag med mange fisk. Desværre går det ikke helt som vi håber og de næste par timer mister vi flere fisk end i lander. Der er ingen der har sagt det skal være nem og vi kæmper videre.

Jesper fisker med den sammen hemmelige agn hele dagen og det giver gevinst. Efter en lang periode uden så meget som et hug, sejer vi tættere på land. Der går ikke længe før Jespers agn sidder fast i noget … det er ikke i bunden, men en meget stor fisk. Mere end en gang under fighten går gedden under båden. Efter en lang og nervepirrende fight ligger den store gedde i nettet og vi kan ånde lettet op.

Vægten viser 11,6 kg og målebåndet når ud på 114 cm. Sikke en gedde.

Det kan godt være vi ikke vi ikke får 50 gedder i båden, som mange siger de gør, men så tager vi de store krabater.

Knæk og bræk


Alle nyheder