Seneste Nyheder

Juniorerne igen på karpetur, 30-06-2016







Fredag den 17. juni skulle ISK juniorafdeling på karpetur. Nikolaj, Kristoffer og jeg var juniorer og Søren, Niels, Kevin var lederne.
Lige efter skole kom Søren forbi, vi fik smidt grejet ind og kørte. På vejen kørte vi også forbi Kristoffer, fordi han skulle nemlig også med.

Efter halvanden times kørsel nåede vi frem til søen.
Kevin og Nikolaj var allerede kommet og var i fuld gang med at fiske.

Vi fik pakket Trolly’erne ud stille og roligt, og gik i gang med at fiske. Efter lidt tid fik jeg et run på den yderste stang, men den slap.

Mikkel, Lone og Niels kom. Niels pakkede sine sager ud og Mikkel Hjalp mig og Kristoffer med vores bivy og de andres. Der skete ikke så meget de første timer, men da vi lige havde lagt og at sove, kom der endeligt et run men den slap også. Nu kommer noget hvor I ikke skal spørge mig om, da jeg i løbet af natten havde sovet fra 4 fisk. Vægten på de 4 fisk ved jeg ikke.

Om formiddagen kom der et run og jeg fik fisken ind. En flot 4 kg spejl karpe.
Over eftermiddagen skete der ikke så meget. Jeg fik en til på 5,7 og Kristoffer havde fundet hullet med fisk. Da det begyndte at bliver mørkt fik Nikolaj lov til at tage den næste fisk, fordi han havde ikke engang fået et enkelt bip.
Den yderste stang kører op til flere gange og vi bommer fiskene gang på gang. Men Nikolaj ender med at få 2 fisk lørdag.

Om natten kommer jeg til at slukke for Kristoffers receiver så jeg skal lige ud at tjekke den. Inden jeg når at tag et skridt forbi mine stænger, skriger en bidmelder og stængerne kører op mod bidmelderne og alle bidmelderne lyser så jeg kan ikke se hvilken en stang det er, så jeg skal mærke spolen og se hvilken en der bliver trukket line af. Selvfølgelig var det den sidste jeg tjekkede, men det viste sig at være en flot spejler på 7,2.

Om morgen viste det sig at jeg havde sovet over 1 fisk og det samme med Kristoffer, så der fik Søren lov til at fighte fisken og få den ind.

Søndag morgen var de fleste ret trætte. Nikolaj havde stadig ikke fået noget på sine egne stænger. Så jeg sagde til ham, at han skulle flytte plads og det gjorde han. Imens kørte min yderste stang, og det var endnu en flot spejler. Og den blev sejlet ud igen med Bait boat’en.

Kort efter havde Nikolaj fået run og den slap. Det skete igen efter 7 minutter. Så blev kl. 11 og jeg fik et run og det samme med Nikolaj. Og Nikolaj fangede turens første og eneste skæller, og det er lidt sjovt fordi på vores forrige tur var det 1/3 del af alle fiskene skællere.
Jeg fik endnu et run og den kom ind, og det var endnu en spejler. Og det skete igen 10-15 min efter.

Så endnu en god tur som sædvanligt med ISK junior afdeling.

Vi endte med 22 fisk i alt.

Kristoffer 8
Frederik 5
Nikolaj 4
Kevin 1
Niels 3
Søren 1

K&B - Frederik Løgager


Alle nyheder